Julen har englelyd

Tekst: N. F. S. Grundtvig (1837)
Musik: A. P. Berggreen (1852)

Julen har englelyd,
vi med fryd
os barnlig på Gud Fader
forlader.
Vi var i nød så længe,
dog hørte han vor bøn,
han ved, hvortil vi trænge,
vor frelser blev Guds Søn.
Thi vil vi alle sjunge
med hjerte og med tunge:
et ære være Gud
for sit julebud!

Ret i en salig tid
kom han hid.
Til levende og døde
genløde
de ord, der for så vide
til alle tider hen
om ham, som tog vor kvide
og gav os fryd igen,
gik ned for os i døden,
som sol i aftenrøden,
og stod i morgengry
op for os på ny.

Sorg er til glæde vendt,
klagen endt.
Vor glæde skal hver tunge
udsjunge.
Syng med Guds engleskare
på Jesu fødselsdag
om fred trods nød og fare
Gud Faders velbehag,
som vil al sorgen vende
til glæde uden ende,
bær os på børnevis
ind i paradis.

1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
Dejlig er jorden - I denne søde juletid - Kimer, I klokker - Kender i den om Rudolf - Det kimer nu til julefest - Et barn er født i Bethlehem - Juletræet med sin pynt - Højt fra træets grønne top - Nu har vi jul igen - Vær velkommen vor Herrens år - Sikken voldsom trængsel og alarm - Julen har englelyd - En lille nisse rejste - Jeg så julemanden kysse mor - Nu det jul igen - Det var en juleaften silde - Glade jul, dejlige jul - Dejlig er den himmel blå - På loftet sidder nissen med sin julegrød - Julen har bragt velsignet bud