Som regel husker de fleste julen som "hvid jul", fra barndommen ❄️. Men fakta er, at der kun har været landsdækkende hvid jul syv gange siden år 1900 ☃️.
Det at man forbinder julen med snedække, skyldes først og fremmest de skildringer, historier og ikke mindst alle jule illustrationerne vi ser og bliver påvirket af op til jul.
Hov hov, du er tidligt ude! 🙈 Vi kan desværre først vise det præcise hvidjulsbarometer til juleaften op til 16 dage før 🎅🏻. Men du kan tjekke vores sne-prognose herunder og få overblik over sne de kommende to uger ☃️.
Når man taler om "hvid jul" betyder det, at mere end 90% af landet er dækket med sne den 24. december om eftermiddagen. Sneen kan godt være faldet mange dage i forvejen og skal være mere end ½ cm. tyk.
Der har kun været hvid jul i Danmark syv gange siden 1900. Statistisk set betyder det, at der i gennemsnit går 14 år imellem hver gang vi har hvid jul.
Dato | København | Aarhus | Odense | Aalborg |
---|---|---|---|---|
21. feb. 2023 | 0% | 0% | 0% | 0% |
22. feb. 2023 | 0% | 0% | 0% | 0% |
23. feb. 2023 | 0% | 0% | 0% | 0% |
24. feb. 2023 | 15% | 18% | 13% | 2% |
25. feb. 2023 | 0% | 0% | 0% | 0% |
26. feb. 2023 | 0% | 0% | 0% | 0% |
27. feb. 2023 | 0% | 0% | 0% | 0% |
DMI, Sektion for Vejr- og Klimainformation har venligst givet os dette svar på, hvilke år der har været hvid jul i Danmark.
Chancen for en landsdækkende hvid jul er således i al almindelighed kun 7%. I 2 ud af 3 tilfælde eller i 67% af tilfældene er julen den 24. december sidst på eftermiddagen grå og mild.
I de resterende tilfælde, ca. 25%, forekommer flere forskellige overgangsformer mellem den landsdækkende hvide jul og den grå, milde jul.
F.eks. kan vejret juleaften være gråt og mildt over de sydlige egne af landet, mens der er frost og sne over de nordlige egne, eller som i 1996 hvor det var frostvejr og ingen sne overhovedet om aftenen den 24. december.