Juleteatret

I 1965 fik danskerne en helt særlig julekalender på DR1. Den hed Juleteatret og var fyldt med finurlige dukker og sjove forestillinger. Denne julekalender var den fjerde i rækken fra DR og blev meget populær.

Dukkernes Hemmelige Liv

Juleteatret foregik et magisk sted, nemlig inde i et dukkemagerværksted. Her levede mange forskellige dukker deres stille liv i dagslys.

Men så snart mørket faldt på og dukkemageren var gået hjem, vågnede dukkerne til live. Det var her, det virkelige juleeventyr startede hver aften.

Midt i værkstedet boede hovedpersonerne, som var de to hånddukker Kasper og Lisette. De var fulde af energi og klar til at skabe underholdning.

De to venner så på, hvad dukkemageren havde lavet af nye ting i løbet af dagen. Det var altid spændende at følge med i alt det nye legetøj.

Kasper og Lisette

Kasper var en livlig figur, der ofte var lidt kæk og fuld af sjove påfund. Han var dukken, der styrede det hele i deres lille teaterverden.

Lisette var hans kvikke makker, som ofte hjalp med at holde styr på Kaspers vilde ideer. Hun var lige så vigtig for forestillingerne som Kasper selv.

Dukkerne blev ført af dygtige dukkeførere bag scenen. Bob Goldenbaum styrede Kasper, og Hanne Willumsen stod for Lisette.

Stemmerne, som seerne hørte, tilhørte det kendte skuespillerægtepar Inge Ketti og Jørn Rose. De gav liv til de to sjove dukkekarakterer.

Teater Hver Aften

Hver aften i december lavede Kasper og Lisette deres eget lille dukketeater. De andre dukker i værkstedet sad klar som publikum og glædede sig.

De opførte skuespil baseret på kendte historier og eventyr. Det var ikke bare almindelige versioner, men deres helt egne omskrevne udgaver.

Blandt andet opførte de deres versioner af eventyr som “Prinsessen på ærten” og operaer som “Tryllefløjten”. Det var klassikere med et nyt, sjovt twist.

Forestillingen var ofte fyldt med satire, som er en slags humor, der gør lidt grin med ting i samfundet. Det kunne de voksne også more sig over.

Dette betød, at julekalenderen appellerede til et bredere publikum end tidligere julekalendere. Både børn og voksne fulgte med i spænding.

En Julekalender med et Hjerte

Juleteatret var en del af traditionen med Børnenes U-landskalender. Det betød, at den også havde et vigtigt formål udover at underholde.

Sammen med dukkefilmen var der små filmklip, som viste livet i fattige lande. Dette skulle lære danske børn om verden udenfor.

Salget af de tilhørende julekalendere, som man købte derhjemme, gik til et velgørende formål. Det var en god måde at hjælpe andre på.

I 1965 gik pengene til et projekt, der skulle hjælpe med ernæring i Congo. Så julekalenderen bidrog til at gøre en forskel for børn i nød.

Juleteatret blev dermed en stor succes. Den kombinerede god underholdning med en vigtig lektion i næstekærlighed og globalt udsyn i julen.

Det er en af de tidligste julekalendere, som mange voksne i dag husker med varme. Den viste, at selv små dukker kunne skabe stor glæde og hjælpe andre.