Jule-spil.dk
➡️ Facebook gruppe 🎅🏻 Del på Facebook 💌
0 dage, 0 timer, 0 minutter, 0 sekunder

Et barn er født i Bethlehem

Komponist: Tysk visemelodi, ca. 1600
Tekst: N.F.S. Grundtvig, 1820

 

Et barn er født i Bethlehem, - Bethlehem,
thi glæder sig Jerusalem.
Halleluja, - halleluja!

En fattig jomfru sad i løn, - sad i løn
og fødte himlens kongesøn.
Halleluja, - halleluja!

Han lagdes i et krybberum, - krybberum,
Guds engle sang med fryd derom.
Halleluja, - halleluja!

Og østens vise ofred der, - ofred der
Guld, røgelse og myrra skær.
Halleluja, - halleluja!

Forvunden er nu al vor nød, - al vor nød,
os er i dag en frelser fød.
Halleluja, - halleluja!

Guds kære børn vi blev påny, - blev påny,
skal holde jul i himmelby.
Halleluja, - halleluja!

På stjernetæpper lyseblå, - lyseblå
skal glade vi til kirke gå.
Halleluja, - halleluja!

Guds engle der os lære brat, - lære brat,
at synge, som de sang i nat.
Halleluja, - halleluja!

Da vorde engle vi som de, - vi som de,
Guds milde ansigt skal vi se.
Halleluja, - halleluja!

Ham være pris til evig tid, - evig tid
for frelser bold og broder blid!
Halleluja, - halleluja!