Julen har englelyd
		Tekst: N. F. S. Grundtvig (1837)
		Musik: A. P. Berggreen (1852)
	
	Julen har englelyd,
	
vi med fryd
	
os barnlig på Gud Fader
	
forlader.
	
Vi var i nød så længe,
	
dog hørte han vor bøn,
	
han ved, hvortil vi trænge,
	
vor frelser blev Guds Søn.
	
Thi vil vi alle sjunge
	
med hjerte og med tunge:
	
et ære være Gud
	
for sit julebud!
	Ret i en salig tid
	
kom han hid.
	
Til levende og døde
	
genløde
	
de ord, der for så vide
	
til alle tider hen
	
om ham, som tog vor kvide
	
og gav os fryd igen,
	
gik ned for os i døden,
	
som sol i aftenrøden,
	
og stod i morgengry
	
op for os på ny.
	Sorg er til glæde vendt,
	
klagen endt.
	
Vor glæde skal hver tunge
	
udsjunge.
	
Syng med Guds engleskare
	
på Jesu fødselsdag
	
om fred trods nød og fare
	
Gud Faders velbehag,
	
som vil al sorgen vende
	
til glæde uden ende,
	
bær os på børnevis
	
ind i paradis.