Julekalender 2025
Find sendetider for årets julekalendere på DR, DR2, TV2 og Ramasjang 🧑🏻🎄🎄.
Julekalender sendetider
- DR 1: Theo og Den Magiske Talisman
- TV 2: Valdes Jul - Vintermiraklet
- TV 2: Jesus og Josefine
- TV 2 Charlie: The Julekalender
- TV 2 Play: Pyrus i Alletiders Eventyr
Julekalendere 2025
Oplev magien når årets bedste julekalendere snart rammer skærmen! Find ud af hvilke julekalendere du kan glæde dig til i 2025.
Udforsk også julekalenderens historie og vind flotte gaver i vores daglige julekonkurrencer 🎁
Opdateret: 15. oktober 2025
DR's TV Julekalendere
DR 1's julekalender i år er en genudsendelse af "Theo og Den Magiske Talisman", som oprindeligt blev sendt i 2018.

Historien følger Theo, der rejser til det magiske rige Thannanaya for at forhindre sin morfar i at dø.
Blandt skuespillerne i julekalenderen er Safina Coster-Waldau, Kian Lawson-Khalili, Bjarne Henriksen, Jens Jacob Tychsen og Maria Rossing.
DR TV Online
DR TV tilbyder mange elskede julekalendere, som du kan streame når som helst:
Bamses Julerejse, Den Hemmelige Tunnel, Det Magiske Tivoliteater, En Hæderlig Jul, Jul i Gammelby, Jul på Slottet, Jullerup Færgeby, Kender du Decembervej?, Kikkebakke Boligby, Nissebanden, Nissebanden i Grønland, Ramajetternes Jul, Tidsrejsen (originalen fra 2014), Vinterbyøster.
Med så mange muligheder på DR1, DR Ramasjang og DR TV er der julehygge til alle!
TV 2's TV Julekalender
Årets julekalender på TV 2 er et nyt kapitel i historien om menneskedrengen Valde og ulveskifteren Tala.

Valdes Jul - Vintermiraklet hedder julekalenderen, hvor mange af skuespillerne fra den første fortælling er tilbage i deres roller.
Valde forsøger at mestre sin nye rolle som Skovens Vogter, men han kommer under pres, da en mystisk skikkelse begynder at jagte væsner i Den Uendelige Skov.
TV 2 Charlie
Traditionen tro er der igen i år gensyn med De Nattergales The Julekalender på TV 2 Charlie.
De tre nisser Fritz, Hansi og Günther er blevet sendt til Jylland for at finde nøglen til den spillemaskine, der spiller nissen Gammelnoks livsmelodi.
Den onde nåsåer Benny har dog fået færden af dem og deres hemmelige hule.
TV 2 Play
På TV 2 Play kan man få et gensyn med den fjerde og sidste julekalender i serien om Pyrus.
Pyrus er kommet til at blande alle eventyrerne sammen, så historierne ikke længere giver mening.
Derfor må nisserne rejse gennem dem ét for ét, så der igen kan komme orden i sagerne, og Bertramsen kan færdiggøre sin eventyrbog til den nyfødte prins.
Julekalenderhistorie
En TV-julekalender er en serie, der sendes i december og ofte handler om julen. Ideen kommer fra de trykte julekalendere, der har været brugt i lang tid. TV-julekalendere er især populære i Skandinavien, hvor de har været en fast tradition siden 1960'erne.

Historien om TV-julekalenderen starter i Sverige, hvor Sveriges Television i 1960 sendte den allerførste julekalender til børn. Den kaldte de "Titteliture" og den var en blanding af korte historier og sange.
Danmarks Radio fulgte trop i 1962 med "Børnenes Julekalender", der også bød på forskellige historier fra hele verden. I Finland begyndte Yle at sende TV-julekalendere i 1963, og i Norge hoppede NRK med på vognen i 1970.
I Danmark fik tv-julekalenderen sin popularitet med "Kender du Decembervej?" i 1967 og "Jullerup Færgeby" i 1974, hvor figuren Magnus Tagmus optrådte.
Disse kalendere benyttede dukker som format, men i 1979 skiftede det til skuespillere med "Jul i Gammelby", der udspillede sig i en 1800-tals købstad. Denne julekalender introducerede også historiefortælling som et centralt tema i senere udgaver.
Blandt de mest ikoniske julekalendere fra 80'erne og 90'erne finder vi "Jul på Slottet" (1986), "Nissebanden i Grønland" (1989), "The Julekalender" (1991) og "Alletiders Jul" (1994).
Tv-julekalenderen fungerer som et samlingspunkt for familier, og mange følger med hver dag i december. Den har udviklet sig med forskellige temaer og genrer, der tiltaler både børn og voksne.
Julekalendere gennem tiden
- 1962: Historier fra hele verden
- 1963: Nisserne Tim og Tam
- 1964: Bonus og Minus
- 1965: Juleteatret
- 1966: Børnenes Julekalender
- 1967: Kender du Decembervej?
- 1968: Besøg på Decembervej
- 1969: De to i ledvogterhuset
- 1970: Hvad en møller kan komme ud for
- 1971: Hos Ingrid og Lillebror
- 1972: Noget om nisser
- 1973: Vinterbyøster
- 1974: Jullerup Færgeby
- 1975: Vumserne og juleforberedelserne
- 1977: Kikkebakke boligby
- 1978: Fru Pigalopp og Juleposten
- 1979: Jul i Gammelby
- 1980: Jul og grønne skove
- 1981: Torvet
- 1984: Nissebanden
- 1985: Eldorado for dyr
- 1986: Jul på Slottet
- 1987: Kalenderkavalkade
- 1988: Cirkus Julius
- 1989: Nissebanden i Grønland
- 1990: Trolderik og Nisserne
- 1990: Jul i den gamle trædemølle
- 1991: Trolderiks Julekalender
- 1991: The Julekalender
- 1992: Skibet i Skilteskoven
- 1992: Trolderiks Posthule
- 1993: Jul i Juleland
- 1993: Andersens Julehemmelighed
- 1994: Alletiders Jul
- 1995: Hallo, det er jul!
- 1995: Alletiders Nisse
- 1995: Juletestamentet
- 1996: Bamses Julerejse
- 1996: Krummernes Jul
- 1997: Den Hemmelige Tunnel
- 1997: Alletiders Julemand
- 1997: Gufol Mysteriet
- 1998: Brødrene Mortensens Jul
- 1999: Olsen-Bandens Første Kup
- 2000: Jul på Kronborg
- 2000: Pyrus i Alletiders Eventyr
- 2001: Jul i Hjemmeværnet
- 2001: CWC
- 2003: Nissernes Ø
- 2003: Jul på Vesterbro
- 2003: Jesus og Josefine
- 2003: CWC World
- 2004: Jul i den gamle kolbøttefabrik
- 2005: Jul i Valhal
- 2006: Absalons Hemmelighed
- 2006: Jul i Verdensrummet
- 2007: Jul i Svinget
- 2007: Yallahrup Færgeby
- 2008: Mikkel og Guldkortet
- 2009: Pagten
- 2010: Sebastians Jul
- 2010: Steno og Stilling
- 2011: Hjælp, det er jul
- 2011: Hotel Krølle på Halen
- 2011: Ludvig og Julemanden
- 2012: Julestjerner
- 2012: Jul i Kommunen
- 2013: Tvillingerne og Julemanden
- 2014: Tidsrejsen
- 2015: Piratskatten
- 2015: Juleønsket
- 2016: Den Anden Verden
- 2017: Snefald
- 2017: Ramajetternes jul
- 2017: Klassens Jul
- 2017: Tinkas Juleeventyr
- 2017: Natholdets Julekalender
- 2018: Theo og Den Magiske Talisman
- 2018: Selmas Saga
- 2018: Klassens Perfekte Jul
- 2019: Storm på Stillevænget
- 2019: Jagten på Tidskrystallen
- 2019: Tinka og Kongespillet
- 2020: Julefeber
- 2021: Kometernes Jul
- 2022: Julehjertets Hemmelighed
- 2022: Tinka og Sjælens Spejl
- 2023: Det Magiske Tivoliteater
- 2023: Valdes Jul - Skovens vogter
- 2024: Tidsrejsen 2
- 2025: Valdes Jul - Vintermiraklet
Chokoladejulekalender
En julekalender strækker sig fra 1. til 24. december, juleaften. Den traditionelle julekalender er en trykt version med 24 låger på karton, hver med et skjult motiv.

Nutidens chokoladejulekalender er særligt elsket af børn. Den 24. december er højdepunktet, hvor det største chokoladestykke nydes under juletræets lys.
Den populære chokoladejulekalender er tilgængelig fra slutningen af oktober i mange dagligvarebutikker.
Online julekalender
En online julekalender er digital underholdning, hvor du dagligt i december åbner en låge og deltager i konkurrencer, spil, quizzer eller ser serier. Den appellerer til både børn og voksne og udvikles af virksomheder, organisationer eller medier.
Mange online julekalendere tilbyder præmier for rigtige svar eller opgaveudførelse. Andre fokuserer på sjovt og spændende indhold til julemåneden.
Du finder alle de bedste julekalendere under vores sektion med årets bedste julekonkurrencer. Der er altid fantastiske præmier at vinde hele julen igennem.
Pakkekalender
Der findes forskellige typer julekalendere. Børnenes favorit er naturligvis slikkalenderen, mens voksne foretrækker skrabekalenderen, hvor du dagligt i december kan skrabe dig til en gevinst. Pakkekalenderen er for de kreative og inkluderer typisk en gave for hver dag.